![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||||
Målgruppe: Over 18-årige Fryspunkt henvender sig først og fremmest til aldersgruppen 16- 18 år, dvs. folkeskolens 10. klasse eller ungdomsuddannelsernes 1. uddannelsesår. Imidlertid kan man møde "ældre" elever på ungdomsuddannelserne og Fryspunkt kan også anvendes til denne gruppe, dog med en tilpasning af undervisningsplanen.
Undervisningsplan Undervisningsplanen kan følges stort set, bortset fra enkelte ændringer:
Festen 1.scene
Ældre elever finder det sjældent relevant at drøfte personerne på billedet, hvorfor hele scene 1-3 undlades. I stedet drøftes følgende spørgsmål, der tager udgangspunkt i egne erfaringer.
Hvad er det allerbedste, der kan ske til en fest ? Hvilke forventninger har du til, hvad alkohol kan gøre?
Scene 4 følges som i undervisningsplanen.
Venskab 1.scene
Første og andet spørgsmål undlades og 3-5 drøftes.
3. Har kvinder og mænd forskellige måder at være venner på? 4. Nævn nogle årsager til, at alkohol kan ødelægge et venskab. 5. Hvad gør alkohol ved venskaber på godt og ondt?
Det anbefales ligeledes til de lidt ældre elever, at historien "Det er fredag aften" udelukkede følges op af spørgsmålet :
Hvordan kan venner og veninder hjælpe hinanden i denne situation?
Rejsen 1.scene undlades
Faktaviden Faktasiderne bør anvendes som supplement til undervisningen, hvis der er tid, og helst i forbindelse med spørgsmål fra eleverne.
Uanset elevernes alder er det overordentligt vigtigt, at læreren fastholder sin opgave som "processtyrer" af Fryspunkt og så lidt som muligt "afslører" egne holdninger. De bedre alkoholvaner, som undervisningen lægger op til at bibringe eleverne, skal først og fremmest skabes i elevernes egen bevidsthed og som et produkt af processen.
Metodik Fryspunkt sigter mod at reducere de alvorlige og mindre alvorlige skader, som kan følge af unges alkoholbrug. At forebygge alkoholrelaterede skader indebærer at se nærmere på de unges brugsmønstre; hvad er det, der motiverer brugen, og hvad forventer de unge at opnå ved at drikke alkohol? Ved at belyse motivationen bag alkoholbrugen bliver det muligt at skabe nye, konstruktive diskussioner om de unges brugsmønstre. Både teoretiske antagelser om påvirkning til forandring og forslagene til pædagogiske fremgangsmåder i Fryspunkt hviler på Motivational Interviewing metodikken, klik her. Desuden anbefales det at følge et 1-dags (gratis) kursus i brug af Fryspunkt samt metodikken bag, klik her. Fryspunkt lægger op til strukturerede diskussioner mellem eleverne. Det centrale for diskussionerne er at finde måder til at øge kontrollen over drikkesituationer og kontrollen over den skadelige adfærd, som kan opstå i forbindelse med alkoholforbrug. Lærerens rolle er at være processtyrer, hvor det er eleverne, der fremfører argumentationen. |
||||