Home Om FryspunktLærervejledningMaterialeKurserMetodikKontakt
6 timers forløb

For at kunne læse undervisningsmaterialet skal du bruge Adobe Acrobat Reader, der kan downloades gratis ved at følge vejledningen på Adobes hjemmeside. Klik på ikonet og følg instruktionerne, hvis du ikke allerede har installeret Adobe Acrobat Reader.

 

 

Festen

Festen kan foregå overalt. Det kan være, når en gruppe venner samles hjemme, eller det kan være en større og organiseret fest. Hovedaktiviteten er selvfølgelig at more sig og være sammen med det andet køn. Alkohol spiller også en væsentlig rolle, men den er sekundær i forhold til det at feste sammen med andre. En fest er i høj grad styret af forventninger om, hvad der kan ske. Alligevel er der nu og da et spring mellem det, som man forventer vil ske, det man ønsker skal ske, og det som rent faktisk sker. Det uventede er ofte noget af det, som er vigtigt for en vellykket aften. Men det er ikke altid, det uventede er positivt. Drengene kan f.eks. blive involveret i slagsmål, og pigerne kan blive presset til sex, som de fortryder. En del af pointen med denne lektion er, at ’ting ikke bare sker’, der er nogen, som ’sætter dem i gang’.

 

Det handler om, hvor vigtige forventningerne er for de valg, vi foretager, men også om hvordan ens egne forventninger ofte ikke holder stik. Vi ønsker, at eleverne skal have størst mulig kontrol og overblik over egne forventninger og over egne valg. Endvidere håber og tror vi, at eleverne selv vil problematisere det kønslige og følelsesmæssige samspil mellem piger og drenge, fordi dette har med motivation for drikkeri at gøre.

 

Download undervisningsplan for Festen (5.4Mb)

Venskab

Denne lektion handler om venskab og om drenges og pigers måder at være venner på. For det første skal vi se på, hvordan venskab mellem piger adskiller sig fra venskab mellem drenge. For det andet skal vi diskutere om ligheder og forskelle mellem kønnene har betydning for måden, hvorpå vi bruger alkohol. Hensigten er at gøre eleverne bevidste om, at alkohol både kan styrke og svække bånd mellem venner. Desuden vil vi se nærmere på, at venners brug af alkohol er den faktor, som oftest bestemmer en persons brug af alkohol. Alkoholbrugen kan betyde noget for venskab, og venskab kan betyde noget for alkoholbruget.

 

Download undervisningsplan for Venskab (2.0Mb)

Rejsen

Alt drikkeri er en stærkt reguleret kulturel praksis. Det gælder for unge som for voksne. For os voksne er reguleringen knyttet til, hvor man kan drikke, hvad, med hvem og hvor meget. Unges drikkeri er reguleret efter de samme principper. Endvidere er unges drikkeri reguleret af voksenkontrol.

 

Denne lektion handler om, hvordan unge har det, når de kommer uden for kontrolområdet. Rejsen kan f.eks. være til et sommerhus. I sommerhuset er der både fravær af ydre styring og en forandring i den indre styring; der er andre grænser for, hvad man kan tillade sig at gøre. Forventningerne er anderledes, og folk bliver anderledes. Vi ønsker, at eleverne skal blive bevidste om, at rejsen er en zone, hvor andre regler gælder. Fravær af vante grænser vil kunne have betydning for, om unge drikker alkohol eller ikke, hvor meget han eller hun drikker, og ikke mindst hvad de kan tillade sig at gøre i en alkoholrus. I denne diskussion lader vi eleverne lufte både gode og mindre gode sider af alkoholbrug på ture. Rejsen har sine specifikke glæder og farer, hvad enten rejsen går til Ibiza eller til et sommerhus.

 

Download undervisningsplan for Rejsen (2.7Mb)

 

 

Fotos til lektionerne

 

Download fotos til lektionerne (4.6Mb)

 

Fakta-overheads

 

 

Download fakta-overheads (1Mb)

 

Diskussionsark

 

 

Download diskussionsark (6.6Mb)